Artiklen undersøger, hvordan en advokat og en erhvervspsykolog fungerer henholdsvis som in house‑funktioner og som eksterne konsulenter i større virksomheder. Fokus er både på deres placering i organisationsdiagrammet, deres konkrete opgaver og på, hvordan de sammen kan understøtte compliance, etik, ledelse og arbejdsmiljø. Perspektivet er aktuelt: vi står midt i en tid med nye krav til governance, mental sundhed og ansvarlig brug af teknologi, hvilket skærper behovet for netop disse fagligheder.

Organisationsdiagrammet i bevægelse

Det klassiske organisationsdiagram viser formelle linjer mellem bestyrelse, direktion, funktionsområder og støttefunktioner som juridisk afdeling, HR og økonomi (Mintzberg, 1983). I praksis er virkeligheden i mange store virksomheder i dag langt mere matrix‑ og projektorganiseret. Tværgående enheder som legal, compliance, risk, sustainability og organisationsudvikling arbejder på tværs af forretningsenheder og rapporteringslinjer (Galbraith, 2014). Det betyder, at både advokat og erhvervspsykolog i højere grad tænkes som fælles ressourcer, der skal kobles tidligt ind i beslutningsprocesser.

In house‑advokaten placeres ofte tæt på topledelsen – typisk med reference til CEO eller CFO – og indgår i centrale fora som direktion, risikokomité eller ESG‑udvalg (Wilkins, 2023). Den erhvervspsykologiske funktion vil ofte være organisatorisk forankret i HR eller en enhed for organisations‑ og ledelsesudvikling, men med et mandat til at arbejde på tværs af afdelinger, geografier og niveauer (Nielsen, 2020). Set med organisationsdiagrammets briller bevæger begge roller sig fra “støttefunktion i periferien” til “tværgående strategisk funktion”.

Denne udvikling hænger sammen med, at både juridiske spørgsmål og arbejdsmiljø‑/ledelsesspørgsmål i højere grad er blevet “business critical”. Fejl i håndteringen af fx whistleblower‑ordninger, databeskyttelse eller krænkende handlinger kan have betydelige økonomiske, juridiske og omdømmemæssige konsekvenser (European Union Agency for Fundamental Rights, 2019). Derfor giver det mening at placere både advokat og erhvervspsykolog højt i strukturen med direkte adgang til beslutningstagere.

In house‑advokaten: Fra stopklods til strategisk medspiller: Udvidet rolle: Compliance, ESG og teknologi

In house‑advokaten har gennem de seneste årtier bevæget sig fra en primært reaktiv rolle til en proaktiv og strategisk position (Wilkins, 2023). Hvor fokus tidligere ofte var på kontrakter og “brandslukning”, fylder forebyggelse, governance og strategisk sparring nu langt mere (Lobel, 2012). Tre hovedspor går igen i beskrivelser af moderne in house‑jurister:

1. Forebyggende arbejde: Udarbejdelse af politikker, compliance‑programmer, standardkontrakter og interne guidelines, der reducerer juridisk og regulatorisk risiko.

2. Strategisk rådgivning: Deltagelse i forretningsudvikling, M&A‑processer, international ekspansion, ESG‑agendaen og teknologiprojekter (fx AI‑løsninger), hvor advokaten hjælper med at balancere muligheder og risici.

3. Koordinering af eksterne rådgivere: Udvælgelse, styring og kvalitetssikring af eksterne advokatfirmaer samt oversættelse af juridiske vurderinger til operationelle beslutninger for ledere og medarbejdere (Association of Corporate Counsel, 2022).

Det særlige ved in house‑rollen er kombinationen af juridisk faglighed og dyb forretningsforståelse. Advokaten kender virksomhedens strategi, produkter, kultur og risikoprofil og kan derfor rådgive mere pragmatisk og kontekstuelt end en typisk ekstern rådgiver (Wilkins, 2023). Denne “embeddedness” giver samtidig mulighed for at arbejde forebyggende og påvirke beslutninger tidligt, frem for først at blive inddraget, når problemerne er opstået.

In house kontra ekstern advokat

Spørgsmålet er ikke enten in house eller ekstern – men hvordan de kombineres bedst. In house‑advokaten er en fast del af organisationsdiagrammet, mens den eksterne advokat er en fleksibel ressourceramme, man kan trække på efter behov (LHH, 2023). Fordelene ved en intern funktion inkluderer:

• Langsigtet tilstedeværelse og opbygning af institutionel viden.

• Tæt adgang til beslutningsprocesser og uformelle drøftelser.

• Mulighed for at påvirke kultur, tone‑of‑voice og risk appetite.

Eksterne advokater tilfører omvendt:

• Specialiseret ekspertise (fx konkurrenceret, skatteret, børsret).

• Uafhængighed og troværdighed i konflikter, tvister og undersøgelser.

• Benchmarking og “best practice” på tværs af brancher (Henderson, 2018).

I praksis ser man ofte, at store virksomheder bygger en stærk in house‑funktion, der håndterer det løbende arbejde, mens højt specialiserede eller konfliktfyldte sager sendes ud af huset. Rollen som koordinator og “bestiller” bliver i den sammenhæng en central disciplin for den interne advokat.

Erhvervspsykologen: Ledelse, arbejdsmiljø og lærende organisationer: Fra individ til organisation

Erhvervs‑ og organisationspsykologi beskæftiger sig med samspillet mellem individ, gruppe og organisation – herunder motivation, samarbejde, ledelse, trivsel og kultur (Arnold et al., 2016). I en tid med hybridarbejde, højt forandringspres og øget fokus på mental sundhed er den erhvervspsykologiske faglighed blevet stadigt vigtigere i store virksomheder (Nielsen, 2020). Hvor man tidligere primært tænkte “psykolog = individuel behandling”, arbejder erhvervspsykologer i dag både med individuelle forløb, teamudvikling og større organisationsforandringer.

Typiske opgaver for erhvervspsykologer i organisationer omfatter blandt andet:

• Ledelsesudvikling: Individuel coaching, ledergrupper, talentprogrammer og feedback på ledelsespraksis med fokus på relationel og værdibaseret ledelse (Day et al., 2014).

• Trivsel og arbejdsmiljø: Kortlægning af stressbelastninger, konflikter, samarbejdsvanskeligheder og psykologisk sikkerhed; udvikling af indsatser, der reducerer fravær og øger kvalitet og engagement.

• Organisationsudvikling: Facilitering af forandringsprocesser, teamudvikling, kultur‑ og værdiforløb, fusioner og omstruktureringer (Schein, 2017).

Et centralt perspektiv i moderne erhvervspsykologi er, at organisationer ikke blot kan optimeres gennem strukturer og processer, men også gennem opmærksomhed på de uformelle dynamikker: relationer, magt, identitet og mening (Obholzer & Roberts, 2019). Her bliver erhvervspsykologen en vigtig sparringspartner for ledelsen – ikke som “blød modsætning” til forretning, men som medspiller i at skabe bæredygtige resultater over tid.

In house‑erhvervspsykolog og ekstern konsulent

En in house‑erhvervspsykolog vil typisk være organisatorisk placeret i HR, People & Culture eller en afdeling for organisationsudvikling. Fordelene ved en intern rolle er bl.a.:

• Dybt kendskab til organisationens kultur, historie og uformelle strukturer.

• Mulighed for at arbejde kontinuerligt, forebyggende og tæt på driften.

• Integration af psykologisk viden i processer som rekruttering, onboarding, performance‑samtaler og lederudvikling (Nielsen, 2020).

Eksterne erhvervspsykologiske konsulenter bidrager især med:

• Specialiseret ekspertise (fx konfliktmægling, kulturforandringsprojekter, større lederprogrammer).

• Et uafhængigt perspektiv, der kan udfordre vaner og blinde pletter.

• Tidsafgrænsede, intensive forløb med høj metode‑ og designkapacitet (Danish Psychological Association, 2021).

I praksis anvender mange virksomheder en kombination: en mindre intern kapacitet, der forankrer viden og sammenhæng, og eksterne partnere, som skalerer op ved større behov.

Samspillet: Jura, etik og psykologisk arbejdsmiljø: Whistleblower, GDPR, AI – og mennesker

Flere af de reguleringsområder, der fylder mest i 2020’erne, befinder sig i krydsfeltet mellem jura og psykologi: databeskyttelse (GDPR), whistleblower‑ordninger, regler om krænkende handlinger, diversitet og inklusion samt ansvarlig brug af AI (European Commission, 2021). Formelt set handler de om lovgivning og compliance, men i praksis lykkes de kun, hvis de også fungerer menneskeligt og kulturelt.

Her opstår et oplagt samarbejde mellem in house‑advokat og erhvervspsykolog:

• Advokaten oversætter lovgivning og standarder til politikker, procedurer og kontraktlige rammer.

• Erhvervspsykologen arbejder med, hvordan reglerne kommunikeres, implementeres og integreres i kultur og adfærd.

Et konkret eksempel er implementering af en whistleblower‑ordning. Juridisk korrekthed sikrer, at ordningen lever op til formelle krav, mens psykologisk viden er nødvendig for at skabe tillid til systemet, mindske frygt og arbejde med de gruppedynamikker, der opstår, når nogen “taler op” (Near & Miceli, 2016). Tilsvarende kræver AI‑politikker ikke alene juridiske vurderinger, men også refleksioner over etik, fairness, oplevelse af overvågning og medarbejdernes tillid til systemer.

Forandringer, fusioner og kriser

Ved større forandringsprocesser – fx fusioner, omstruktureringer, frasalg eller større kriser – er både juridiske og psykologiske hensyn afgørende. In house‑advokaten vil typisk være involveret i kontrakter, ansættelsesret, informationspligt og governance, mens erhvervspsykologen arbejder med mening, motivation, modstand og trivsel (Kotter, 2012; Obholzer & Roberts, 2019). Forløb, hvor kun den ene dimension håndteres professionelt, går ofte galt: juridisk korrekte beslutninger kan falde til jorden, hvis de kommunikeres uheldigt eller ignorerer menneskelige reaktioner – og omvendt kan velmente psykologiske indsatser kollidere med uafklarede juridiske rammer.

En aktuel tendens er, at virksomheder etablerer tværfaglige styregrupper eller taskforces, hvor legal, HR/People, økonomi og forretning mødes regelmæssigt for at styre forandringer og risici samlet. Her kan advokat og erhvervspsykolog fungere som “sikkerhedsnet” for henholdsvis retlige og menneskelige konsekvenser og dermed understøtte mere helhedsorienterede beslutninger.

Bemerk: Et eksempel på oprindelse og “hvorfor”

Bemerk i Aarhus er et eksempel på en erhvervspsykologisk praksis, der udspringer af klinisk psykologisk erfaring og udvikler sig ind i feltet omkring arbejdsliv, ledelse og organisation. Virksomheden er grundlagt af en autoriseret psykolog med mange års erfaring i udredning, diagnosticering og behandling af psykiatriske problemstillinger og arbejder i dag målrettet med både individuelle forløb og organisationsrettede indsatser (Bemerk, 2025). Oprindelsen i klinisk praksis giver et stærkt fagligt og etisk fundament; bevægelsen ind i erhvervspsykologien udspringer af et ønske om at omsætte psykologisk viden til mere bæredygtige arbejdsliv og sunde organisationer.

I praksis betyder det, at Bemerk kombinerer klassiske psykologiske redskaber med organisationsudvikling, ledelsesrådgivning og arbejdsmiljøoptimering. Fokus er både på individet – fx ledere og medarbejdere i belastede positioner – og på systemet som helhed: kulturen, strukturerne, samarbejdsmønstrene og de formelle rammer for arbejdet (Bemerk, 2025). Dermed illustrerer Bemerk den bredere tendens, hvor erhvervspsykologi ikke kun handler om “trivsel” i snæver forstand, men om at skabe organisationer, hvor det er muligt at levere høj kvalitet og samtidig have et bæredygtigt arbejdsliv.

Perspektiv: Mod integrerede tværfaglige løsninger

Samlet set peger udviklingen på, at både advokat og erhvervspsykolog bliver stadig vigtigere aktører i store virksomheders strategiske infrastruktur. In house‑funktioner giver kontinuitet, dybdegående organisatorisk viden og mulighed for forebyggende arbejde. Eksterne konsulenter tilfører specialisering, uafhængighed og kapacitet i spidsbelastninger. Når de to fagligheder bringes i spil sammen – og ikke i siloer – øges chancen for beslutninger, der både er juridisk holdbare, forretningsmæssigt fornuftige og menneskeligt bæredygtige.

Organisationsdiagrammet er i den sammenhæng ikke længere blot en oversigt over bokse og kommandoveje, men et kort over de tværgående kompetencer, der skal til for at navigere i 2020’ernes kompleksitet. Ved at give både in house‑advokat og erhvervspsykolog reel adgang til topledelsen og til de store strategiske dagsordener kan virksomheder i højere grad leve op til samtidens forventninger om ansvarlighed, transparens og ordentlige arbejdsliv.

The post Advokat og erhvervspsykolog i 2020’erne: In house og som konsulenter appeared first on Oprindelse.dk.

Von den Kleintieren er et marsvineopdræt i Hadsten, Jylland, som opdrætter af racen abyssinier i farven sort/rød/hvid. Opdrættet blev etableret i 2022, men opdrætteren fik sit første marsvin 23 år før det. Kærligheden til abyssinier har derfor været til stede i lang tid, men seriøs avl med racen er først begyndt i 2022.

Abyssinier marsvin er en af de ældste marsvineracer og er også kendt som rosette marsvin. Betegnelsen “rosette marsvin” refererer til marsvinets rosetter, også kendt som hvirvler, der findes rundt på deres krop. Abyssinier marsvinet er en specifik race, der også har de karakteristiske rosetter, men de skal være placeret på en bestemt måde for at være et ægte abyssinier marsvin. Hvis rosetterne ikke er placeret korrekt, vil marsvinet ikke være betegnet et abyssinier marsvin.

Abyssinier marsvinets temperament

Abyssinier marsvinet er det mest livlige og frække af alle marsvin racer. De elsker at løbe rundt på gulvet og er meget udadvendte overfor mennesker. Abyssinier marsvin er kendt for deres modige og udadvendte temperament. De er ikke lette at skræmme, og de er meget eventyrslystne og nysgerrige. Hvis I vil have et modigt og aktivt dyr, så er abyssinier marsvinet det rigtige marsvin for jer.

Racestandard for abyssinier marsvin

Racestandarden for et abssinier marsvin er meget specifikt. Håret på et abyssinier marsvin skal være 3,5 cm. langt og føles ru. Abyssinier marsvinet hører inde under de ruhårede marsvineracer. Rosetterne på marsvinet skal være runde og så store som muligt, men de skal samtidig have et lukket center, hvor hårene kommer ud fra.Der skal være fire kropsrosetter, to hofterosetter og to bagpartsrosetter. Derudover kan der være to skulderrosetter og to næserosetter.

Rosetterne skal være arrangeret lige og symmetrisk henover kroppen, så der dannes kamme mellem rosetterne, der vender mod hinanden. Rosetterne skal stå oprejst og ikke falde ned over hinanden. For racestandarden er der et stort fokus på de korrekt placerede rosetter og kamme. Kammene skal dannes ved 90 graders vinkler.

Abyssinier racen er tilladt i alle anerkendte farver og aftegninger. De typiske farver er ofte sort/gylden brindle.

Hvis I er interesseret i at lære mere om abyssinier marsvin, kan vi anbefale opdrættet Von Den Kleintieren i Hadsten, Jylland, som kun opdrætter abyssinier marsvin.

The post Abyssinier marsvin / Rosette marsvin appeared first on Oprindelse.dk.

Howard Gardner

Læringsstiletænkningen ligger i tråd med den amerikanske læringsteoretiker Howard Gardner (http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Howard_Gardner). Howard Gardner formulerede ideen om de syv intelligenser (MI multiple intelligences), som så er afgørende for hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi vil lære bedst. De syv intelligenser har virket som inspiration for Dunn og Dunn model. Howard Gardner er banebrydende på den måde at han åbnede døren for en tænkemåde, det muliggjorde det at se alting, ikke længere i sort/hvid, men i 1000 nuancer af grå. Ligesom CL-tænkningen i høj grad er baseret på Howard Gardners tænkning: (”Kagan har også beskæftiget sig med Howard Gardners teori om De mange intelligenser, og selv han er talsmand fpr en berettiget skepsis i forhold til teoriens videnskabelige grundlag, så ser han den som et nyttigt bidrag i lærerens bestræbelser på at tilrettelægge varierede og differentierede læreprocesser.” (Cooperative learning, Spencer Kagan, side 77). ̈Relationsmodellen Til planlægning af undervisning har man som lærer visse redskaber. Redskaberne i form af modellerer til at sikre refleksion over undervisningen, så man som underviser, overvejer om hvad man gør, errigtigt, hvad var godt, hvad var skidt. Relationsmodellen (se bilag 2) udviklet af Hiim og Hippes (Hilde og Else) har jeg selv brugt til planlægning af undervisningsforløb i forbindelse med min praktikperiode, således:

Skemaet er udviklet med baggrund i relationsmodellen (bilag 2), og er ment til at inddrage de forskellige elementer i modellen. Det væsentligste er at der løbende bliver reflekteret over hvad man gør. Især når vi snakker undervisningendifferencering, som er en proces/kontekstuel måde at tilrettelægge undervisning, er det af yderst vigtigt at stoppe op og evaluere løbende.

Næste gang jeg står overfor at skulle planlægge et undervisningsforløb, ville det være oplagt at ind-tænke mere undervisningsdifferentiering. Der var en del eksisterende, men det blev også til alt for meget foredrag og tavleundervisning. Man må nok erkende at man er præget af sin egen skolegang, og tyer til de metoder man umiddelbart finder ”sikre”. Men så kommende lærer, er der alt grund i verden til at vende op og ned på det, og forsøge at ude det allerbedste man overhovedet er i stand til. Det er det mindste man kan gøre.

Egne erfaringer angående undervisningsdifferentiering

Jeg var sammen med min praktikgruppe i praktik i januar 2013. Selvom mit empiriske grundlag baserer sig på én måneds praktik, mener jeg at have et godt billede af hvordan virkeligheden ser ud.  På baggrund af egne observationer, og samtaler med forskellige fagundervisere, tegner der sig et klart billede. Undervisningsdifferentieringsgraden i folkeskolen, er for ringe, i nogle tilfælde slet ikke eksisterende. Min egen praktiklærer klagede især over et massivt arbejdspres, der besværliggjorde det at ind tænke undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. Her nævnte hun b.la. elevplaner, nationale tests og elever med særlige behov (ADHD diagnoser, mm). Hun har en pointe i dette. Der var forsøg på undervisning differencering i min praktikklasse, ved b.la. CL-strukturer. Det var fokus på den enkelte elevs udvikling, i henhold til elevplanerne. Det var en personlig relation fra læreren til elev (”Traditionel undervisnings differentiering baserer sig i udstrakt grad på en tænkning om, at jo mere kendskab, man har til den enkelte elevs situation – det være sig hans faglige forudsætninger, hans familiebaggrund, hans interesser, hans læringsstile, hans temperament, osv. – desto mere præcis en ”diagnose” kan man stille.”)Spencer Kagan Cooperrative Learning side 73)). Så noget undervisningsdifferentiering var der. Men overvejende mere tavleundervisning/tankpasserpædagogik. Det ser ud til at tavleundervisningen er den sikre udvej for lærerne i dag, hvor man som underviser, ikke vover sig ud på for dybt vand. Undervisningsdifferentieringen er nyt og anderledes, det er derfor forbundet med en risiko for læreren, for at ødelægge den ”platform” han/hun har opbygget gennem årene.

Undervisere i dag bliver belemret med bunkevis af påbud fra de højere instansers side, så de er i stand til at måle og veje alting på deres ”udbyttevægt”. Samtidig er det en generel misforståelse at undervisningsdifferentiering fra undervisernes side, at det at differentiere er ekstraarbejde. Det burde være normen at undervisningsdifferentierer, og ikke en sur pligt. Det hænger højst sandsynligt sammen med at en stor gruppe undervisere, der er uddannet (i undervisningsdifferentiering) før folkeskoleloven af 1993, ikke har fået tilstrækkelig viden om brugen af undervisningsdifferentiering, og bare ser det som endnu et påbud. En rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) af 2004 ”efterlyser skolers og lærers fortsatte satsning på udvikling i undervisnings i et differentieringsperspektiv” (Kirsten Krogh-Jespersen- Om undervisning en bog til Almen Didaktik, side 137). Igen i 2011 ”Hvis man sammenholder EVA’s forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering med evalierings dokumentation, kan vi konstatere at lærere og leders forståelse af begrebet er relativt smal” (Danmarks Evalueringsinstitut af 2011).

Det er altså ikke meget der tyder på det er blevet sønderligt bedre i dag. Det kræver nok et generelt holdningsskifte i folkeskolen, nyt blod, og mere åbenhed i skiftende strukturer samt penge til at finansiere et sådan projekt, før der kommer rigtig gang i undervisningsdifferentieringsmaskineriet.

Konklusion

Der tegner sig et billede af undervisningsdifferentiering som ikke er overvejende positivt. På den ene side står politikerne, som lytter til forskerne, men ikke til lærerne, og på den anden side står lærerne som også lytter til forskerne, men som ikke har råderum til at undervise i det der bliver pålagt dem. Det er en befængt affære. Midt i det politikske spil, nationale tests, elevplaner og deslige må man holde sig for øje, at børn og børns læring er det centrale her. Elevplanerne burde være et redskab til at hjælpe lærerne, med at holde styr på den enkelte elevs behov, og fokusområder – altså hvor der skal differenceres. I stedet er de blevet en sur pligt for lærerne.

Børn er forskellige og lærer forskelligt. Børnene har krav på at blive sat i læringssituationer der stemmer overens med deres forudsætninger for læring. Kravet bør og skal efterkommes. Kun på denne måde sikrer man at alle elever på et hold, vil få det optimale ud af undervisningen. Det er oplagt at for lærere i folkeskolen at inddrage nogen af de ovenstående teorier i deres undervisning. Herunder især Dunn og Dunns model er forholdsvis nem at gå til, og er en god start på vejen til undervisningsdifferentiering (hvis den bliver brugt korrekt). Howard Gardners teori er mere omfattende, og ville kræve en gennemgående ændring af samfundet og skolesystem som vi kender det. Det er ydermere vigtigt for lærere, at de bliver instrueret i at bruge undervisningsdifferentiering, for dem der ikke mestrer det. Det kunne b.la. ske via kurser, worksshops, efteruddannelse og lignende. En holdningsændring til undervisningsdifferentiering er også vigtig, det skal ikke ses som en sur pligt, men mere som en naturlighed eller en selvfølgelighed.

Perspektivering

Skal undervisningsdifferentiering for alvor på banen og skal det for alvor fungere, så der flere ting på plads. Underviserne/lærerne må instrueres i at bruge differentieringen mere konsekvent. Dette bør ikke ske med tvang, det er der nok af i forvejen. Der må appelleres til lærerens underviserhjerte, og bede om ændring i stedet for at tvinge det igennem. Gerne med lærerne inde over, for at få indblik i hvad er realistisk og hvad er ikke. Økonomien er afgørende, det vil koste ressourcer at ændre nogen strukturer, og de midler skal findes. Det vil kræve en kordineret indsats, fra skolerne, lærerne, politikerne og seminarierne at få bragt budskabet hele vejen fra Christiansborg til den lille landsbyskole. Og det vil kræve tid, det er nok det væsentligste. Ændringen er i gang nu, det som flere og flere nye lærere vil komme til, vil der komme nyt blod, nyt ”differingtieringsblod” ud i landets folkeskoler. Men det skal ske ordentligt, og man kan spørge sig selv om det virkelig er værd, at ”spilde” en generation af elever på gulvet, fordi underviserne ikke har de rette redskaber? Dagens elever skal undervises, så de kan gebærde sig i et moderne samfund, på lige vilkår med andre i en globaliseret verden. De fortjener, og har krav at få deres fulde potentiale opfyldt, og det skal vi som lærere hjælpe dem med. Naturligvis vil det være besværligt i starten, men processen er langvarig, og Rom blev heller ikke bygget på én dag. Hvis man vil have udbytte af noget, og virkelig tror på undervisningsdifferentiering som det korrekte princip, så kræver det at man arbejder for sagen, og ikke stikker halen mellem benene. Kontinuitet er vigtigt i denne sammenhæng. Hvis man hele tiden ændrer på strukturer, får man aldrig noget udbytte af det man har arbejdet for.

Det er da indlysende for enhver at hvis man tilpasser undervisningen så børnene får fyldt udbytte af det fagligt, da vil de føle sig bedre tilpas, så vil undervisningen også blive bedre, og sjovere. Vil man som underviser helst have en klasse med sure, uforberedte, uoplagte børn, eller vil man have en klasse, der sprudler af liv, glæde og virkelyst? Som elev er det at bruge sin skolegang i en institution, der føles som et kedeligt opholdssted uden optimal læring, ikke spor motiverende, og bestemt heller ikke videre frem i livet. Hvis man virkelig gerne vil have glade, dygtige, velfungerende mennesker ud af en skole, så må det da også være fair at tilpasse skolen til dem den tilhører; børnene!

Tak fordi du læste med i denne serie om undervisningsdifferentiering.

Læs mere om læringstyper på miruco.dk.

The post Undervisningsdifferentiering (del 5) Howard Gardner og Relationsmodellen appeared first on Oprindelse.dk.

The post Undervisningsdifferentiering (del 4) tankpasserpædagogikken appeared first on Oprindelse.dk.

Undervisningsdifferentiering blev implementeret i den danske folkeskole, den dag i 1993. Det var således i 1993 at begrebet havde sin oprindelse, da man ved de højere instanser besluttede sig for en enhedsskole i Danmark. Enhedsskolen gjorde op med niveaudeling af elever, alle elever skulle nu inkluderes og have maksimalt udbytte af undervisningen.

Den hidtidige undervisning begrænsede sig oftest til traditionel tavleundervisning, der mere eller mindre kun talte til midtergruppen af elever. Både de fagligt stærke elever, og de fagligt ”svagere”elever faldt udenfor den model, hvilket ikke var optimalt. Alle elever skulle nu have muligheden for at opnå deres fulde potentiale, og for at muliggøre det var undervisningsdifferentiering den nye medicin. Undervisningsdifferentiering har imidlertid vist sig at være en mere kompleks størrelse, i hvert fald hvis man snakker om opfattelsen af dette, og ikke mindst brugen af dette i praksis. Efter selv at lave været i ”felten”, og hermed oplevet undervisningsdifferentiering (eller mangel på samme), kan man spørge sig selv om det bliver brugt tilstrækkeligt, og om det bliver brugt korrekt. Er de lærere vi uddanner på seminarerne rustede til at differentiere, bliver der differenceret nok, er det overhovedet nødvendigt med den differencering?

Undervisningsdifferentieringer et af de væsentligste begreber i folkeskoleuniverset, derfor er der relevant af stille disse spørgsmål. Med høje klassekvotienter, og et presset årsprogram, er det en udfordring for underviserne i folkeskolen at ude den rette og tilstrækkelige omsorg til eleverne i form af undervisningsdifferentiering. Det udmunder i at undervisningsdifferentieringsbegrebet bliver reduceret til vekslende materiale til eleverne, hvilket naturligvis ikke kan være acceptabelt. Det er derfor essentielt for mig som fremtidig lærer, at kende grundlaget for undervisningsdifferentiering, samt at være bekendt med mulighederne for at udføre det i praksis.

Problemformulering

The post Eksamen i almen didaktik – undervisningsdifferentiering appeared first on Oprindelse.dk.

• Statistik 1. semester markedsføringøkonom noter

Et andet godt råd er at vise din forståelse af statistik ved blot at forklare hvad de enkelte opgaver handler om, hvordan statistik kan belyse opgaven og hvorfor statistik benyttes til dette.

Altså vise du har overblikket.

The post Statistik Noter til Markedsføringsøkonom 1. Semester appeared first on Oprindelse.dk.

The post Jod er et yderst essentielt mineral appeared first on Oprindelse.dk.

Indirect export

Virksomheden (Murerfirma Esbjerg) bliver i hjemlandet og har samarbejdspartnere i hjemlandet som står for eksporten til det nye marked.

Fordele

– Den billigste form for eksport

– Intet krav til eksporterfaring

– Intet sprogkrav

– Mindre risiko end ved direkte eksport

– Mindre tid og penge på en eksportafdeling

Ulemper

– Har ingen kontrol over salg og markedsføring

– Opnår ikke kendskab til markedet og kan derfor stå svagt, hvis samarbejdet ophører

– Man er bundet til kontrakter med eksportørerne

Der er 5 forskellige entry modes ved indirect export

De er som følger:

1. Export buying agent (export commission house)

Agenten har et netværk i eksportlandet men er lokaliseret i ens hjemland og kan skaffe kontakter og gode aftaler ved at skanne markedet. SME bruger ofte denne metode da det er den letteste og mindst risikable.

2. Broker

Denne funktion er en handelseksportør som er specialiseret i produkter og står for forhandlingerne mellem eksportør og importør. Fungerer lidt ligesom en ejendomsmægler som også for kommission ved handelsgennemførelse.

3. Export management company/export house (EMC)

Indkøbskontorer i eksportlandet som er specialiseret efter geografisk område, produkter eller kundetype. De arbejder for køberen som derefter udvælger fabrikanten alt efter hvad de har brug for. De får kommission ved gennemførte handler. Det er mest store virksomheder som benytter sig af det.

4. Trading company

De står for alt ved en eksport og tilbyder også lån, shipping, warehousing, finance, technology transfer.

Counter-trade – Bliver der handlet med både produkter og ved handler med tredjeverdenslande handler trading companies med råmaterialer som virksomheden selv kan bruge.

5. Piggyback

Fungerer ved at små virksomheder (rider) kobler sig på en stor virksomhed (carrier) i udlandet som allerede har kendskab til eksport og har eksportkanaler – ”choose a back to ride on”.

Carrier 

Fordele: Hvis den store virksomhed har overskydende plads i deres eksport plan og produktet er allerede udviklet og produceret så de skal ikke bruge ressourcer på R&D. Alt efter aftalen kan de vælge om produktet skal sælges under deres navn eller producentens. Hvis det går godt mellem dem kan det lægge op til et joint venture.

Ulemper: De har ikke kontrol over kvalitet og om der bliver produceret nok hvis det ikke er riders navn der står på produktet.

Rider

Fordele: De kan lære fra carriers ekspertise og mindsker deres transaktionsomkostninger.

Ulemper: De får ikke selv nok erfaring på markedet og giver kontrollen over produktet til carrier virksomheden.

Eksempel: Bornholms mejeri og Netto i udlandet

The post Noter til: Indirect export / indirekte eksport! appeared first on Oprindelse.dk.

Læs om spillet Conan Exiles her og få inspiration til at deltage i spillet!

Conan Exiles er et open-world overlevelsesspil i de brutale lande, hvor Conan the Barbarian satte sine fodspor. Overlev i en vild verden, opbyg dit rige og dominér dine fjender i brutal kamp og legendarisk krigsførelse.

Begynd med ingenting, andet end dine bare næver, og smid arven til din klan, opbyg alting fra et lille hjem til gigantiske fæstninger, og hele byer. Før krig ved hjælp af sværd, buer, og belejringsvåben, samt tag kontrol over gudens gigantiske avatarer og jævn fjendens byer til aske og støv.

Udforsk en stor, problemfri verden fuld af udfordringer og muligheder. Jagt heri dyr, for ressourcer, dræb monstre for skat og dyk dybt under jorden for at opdage de gamle civilisationers hemmeligheder.

Oprindelse.dk håber artiklen har været værdifuld. Læs gerne vores forside her: Oprindelse.

Sørg for mindre julestress og – køb et Steam gavekort, du selv kan printe, så slipper du for den lange kø nede i den fysiske butik.

The post Oprindelse af Conan Exiles appeared first on Oprindelse.dk.

Pendula Solutions arbejder primært med teknologien virtual reality, men har også stor vægt på læringsapplikationer og ydelser. I øjeblikket er teamet ved at lave en læringsapplikation for Rigshospitalet med afsæt i deres sygeplejerskestuderende.

I samarbejde med psykologer, skulle VRET-løsningen designes således, at man ikke bare skulle eksponeres for sin angst eller fobi, men også få værktøjer til at hjælpe, hvis angsten skulle opstå. Dagligdagssituationer som at gå i supermarkedet kan være svært for mennesker, der har social fobi eller PTSD, hvilket VR-appen var meningen at skulle afhjælpe.

Træn angst, fobier eller lær noget nyt med VR

Situationer som at gå til tandlæge er også svært for nogle patienter, hvor tanken var, at patienten kunne træne sin angst via en app. Dog er appen ikke så langt, at patienter selvstændigt kan bruge den. Derfor skal den bruges i samarbejde med en psykolog, som kan hjælpe patienten med sine følelser, og guide ud fra en terapeutisk tilgang.

En anden producent ved, er kommet ind på det kommunale marked i forhold til VR.

Læs nærmere omkring dette ved at anvende følgende link: Rigshospitalet virtual reality læring. Lad dette være en inspiration til at tage kontakt til holdet bag nogle fantastiske løsninger i virtual reality: kontakt@pendula.dk.

The post Oprindelse af Pendula Solutions – læring og virtual reality appeared first on Oprindelse.dk.