Undervisningsdifferentiering (del 5) Howard Gardner og Relationsmodellen

I dette indlæg fortsættes vores serie omkring eksamen i almen didaktik og undervisningsdifferentiering, hvor du kan få inspiration og læring i forbindelse med skrivning af din eksamensopgave. Husk at læse serien fra begyndelsen: Undervisningsdifferentiering og eksamen i almen didaktik.

Howard Gardner

Læringsstiletænkningen ligger i tråd med den amerikanske læringsteoretiker Howard Gardner (http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Howard_Gardner). Howard Gardner formulerede ideen om de syv intelligenser (MI multiple intelligences), som så er afgørende for hvordan vi er som mennesker, og hvordan vi vil lære bedst. De syv intelligenser har virket som inspiration for Dunn og Dunn model. Howard Gardner er banebrydende på den måde at han åbnede døren for en tænkemåde, det muliggjorde det at se alting, ikke længere i sort/hvid, men i 1000 nuancer af grå. Ligesom CL-tænkningen i høj grad er baseret på Howard Gardners tænkning: (”Kagan har også beskæftiget sig med Howard Gardners teori om De mange intelligenser, og selv han er talsmand fpr en berettiget skepsis i forhold til teoriens videnskabelige grundlag, så ser han den som et nyttigt bidrag i lærerens bestræbelser på at tilrettelægge varierede og differentierede læreprocesser.” (Cooperative learning, Spencer Kagan, side 77). ̈Relationsmodellen Til planlægning af undervisning har man som lærer visse redskaber. Redskaberne i form af modellerer til at sikre refleksion over undervisningen, så man som underviser, overvejer om hvad man gør, errigtigt, hvad var godt, hvad var skidt. Relationsmodellen (se bilag 2) udviklet af Hiim og Hippes (Hilde og Else) har jeg selv brugt til planlægning af undervisningsforløb i forbindelse med min praktikperiode, således:

Skemaet er udviklet med baggrund i relationsmodellen (bilag 2), og er ment til at inddrage de forskellige elementer i modellen. Det væsentligste er at der løbende bliver reflekteret over hvad man gør. Især når vi snakker undervisningendifferencering, som er en proces/kontekstuel måde at tilrettelægge undervisning, er det af yderst vigtigt at stoppe op og evaluere løbende.

Næste gang jeg står overfor at skulle planlægge et undervisningsforløb, ville det være oplagt at ind-tænke mere undervisningsdifferentiering. Der var en del eksisterende, men det blev også til alt for meget foredrag og tavleundervisning. Man må nok erkende at man er præget af sin egen skolegang, og tyer til de metoder man umiddelbart finder ”sikre”. Men så kommende lærer, er der alt grund i verden til at vende op og ned på det, og forsøge at ude det allerbedste man overhovedet er i stand til. Det er det mindste man kan gøre.

Egne erfaringer angående undervisningsdifferentiering

Jeg var sammen med min praktikgruppe i praktik i januar 2013. Selvom mit empiriske grundlag baserer sig på én måneds praktik, mener jeg at have et godt billede af hvordan virkeligheden ser ud.  På baggrund af egne observationer, og samtaler med forskellige fagundervisere, tegner der sig et klart billede. Undervisningsdifferentieringsgraden i folkeskolen, er for ringe, i nogle tilfælde slet ikke eksisterende. Min egen praktiklærer klagede især over et massivt arbejdspres, der besværliggjorde det at ind tænke undervisningsdifferentiering i den daglige undervisning. Her nævnte hun b.la. elevplaner, nationale tests og elever med særlige behov (ADHD diagnoser, mm). Hun har en pointe i dette. Der var forsøg på undervisning differencering i min praktikklasse, ved b.la. CL-strukturer. Det var fokus på den enkelte elevs udvikling, i henhold til elevplanerne. Det var en personlig relation fra læreren til elev (”Traditionel undervisnings differentiering baserer sig i udstrakt grad på en tænkning om, at jo mere kendskab, man har til den enkelte elevs situation – det være sig hans faglige forudsætninger, hans familiebaggrund, hans interesser, hans læringsstile, hans temperament, osv. – desto mere præcis en ”diagnose” kan man stille.”)Spencer Kagan Cooperrative Learning side 73)). Så noget undervisningsdifferentiering var der. Men overvejende mere tavleundervisning/tankpasserpædagogik. Det ser ud til at tavleundervisningen er den sikre udvej for lærerne i dag, hvor man som underviser, ikke vover sig ud på for dybt vand. Undervisningsdifferentieringen er nyt og anderledes, det er derfor forbundet med en risiko for læreren, for at ødelægge den ”platform” han/hun har opbygget gennem årene.

Undervisere i dag bliver belemret med bunkevis af påbud fra de højere instansers side, så de er i stand til at måle og veje alting på deres ”udbyttevægt”. Samtidig er det en generel misforståelse at undervisningsdifferentiering fra undervisernes side, at det at differentiere er ekstraarbejde. Det burde være normen at undervisningsdifferentierer, og ikke en sur pligt. Det hænger højst sandsynligt sammen med at en stor gruppe undervisere, der er uddannet (i undervisningsdifferentiering) før folkeskoleloven af 1993, ikke har fået tilstrækkelig viden om brugen af undervisningsdifferentiering, og bare ser det som endnu et påbud. En rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) af 2004 ”efterlyser skolers og lærers fortsatte satsning på udvikling i undervisnings i et differentieringsperspektiv” (Kirsten Krogh-Jespersen- Om undervisning en bog til Almen Didaktik, side 137). Igen i 2011 ”Hvis man sammenholder EVA’s forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering med evalierings dokumentation, kan vi konstatere at lærere og leders forståelse af begrebet er relativt smal” (Danmarks Evalueringsinstitut af 2011).

Det er altså ikke meget der tyder på det er blevet sønderligt bedre i dag. Det kræver nok et generelt holdningsskifte i folkeskolen, nyt blod, og mere åbenhed i skiftende strukturer samt penge til at finansiere et sådan projekt, før der kommer rigtig gang i undervisningsdifferentieringsmaskineriet.

Konklusion

Der tegner sig et billede af undervisningsdifferentiering som ikke er overvejende positivt. På den ene side står politikerne, som lytter til forskerne, men ikke til lærerne, og på den anden side står lærerne som også lytter til forskerne, men som ikke har råderum til at undervise i det der bliver pålagt dem. Det er en befængt affære. Midt i det politikske spil, nationale tests, elevplaner og deslige må man holde sig for øje, at børn og børns læring er det centrale her. Elevplanerne burde være et redskab til at hjælpe lærerne, med at holde styr på den enkelte elevs behov, og fokusområder – altså hvor der skal differenceres. I stedet er de blevet en sur pligt for lærerne.

Børn er forskellige og lærer forskelligt. Børnene har krav på at blive sat i læringssituationer der stemmer overens med deres forudsætninger for læring. Kravet bør og skal efterkommes. Kun på denne måde sikrer man at alle elever på et hold, vil få det optimale ud af undervisningen. Det er oplagt at for lærere i folkeskolen at inddrage nogen af de ovenstående teorier i deres undervisning. Herunder især Dunn og Dunns model er forholdsvis nem at gå til, og er en god start på vejen til undervisningsdifferentiering (hvis den bliver brugt korrekt). Howard Gardners teori er mere omfattende, og ville kræve en gennemgående ændring af samfundet og skolesystem som vi kender det. Det er ydermere vigtigt for lærere, at de bliver instrueret i at bruge undervisningsdifferentiering, for dem der ikke mestrer det. Det kunne b.la. ske via kurser, worksshops, efteruddannelse og lignende. En holdningsændring til undervisningsdifferentiering er også vigtig, det skal ikke ses som en sur pligt, men mere som en naturlighed eller en selvfølgelighed.

Perspektivering

Skal undervisningsdifferentiering for alvor på banen og skal det for alvor fungere, så der flere ting på plads. Underviserne/lærerne må instrueres i at bruge differentieringen mere konsekvent. Dette bør ikke ske med tvang, det er der nok af i forvejen. Der må appelleres til lærerens underviserhjerte, og bede om ændring i stedet for at tvinge det igennem. Gerne med lærerne inde over, for at få indblik i hvad er realistisk og hvad er ikke. Økonomien er afgørende, det vil koste ressourcer at ændre nogen strukturer, og de midler skal findes. Det vil kræve en kordineret indsats, fra skolerne, lærerne, politikerne og seminarierne at få bragt budskabet hele vejen fra Christiansborg til den lille landsbyskole. Og det vil kræve tid, det er nok det væsentligste. Ændringen er i gang nu, det som flere og flere nye lærere vil komme til, vil der komme nyt blod, nyt ”differingtieringsblod” ud i landets folkeskoler. Men det skal ske ordentligt, og man kan spørge sig selv om det virkelig er værd, at ”spilde” en generation af elever på gulvet, fordi underviserne ikke har de rette redskaber? Dagens elever skal undervises, så de kan gebærde sig i et moderne samfund, på lige vilkår med andre i en globaliseret verden. De fortjener, og har krav at få deres fulde potentiale opfyldt, og det skal vi som lærere hjælpe dem med. Naturligvis vil det være besværligt i starten, men processen er langvarig, og Rom blev heller ikke bygget på én dag. Hvis man vil have udbytte af noget, og virkelig tror på undervisningsdifferentiering som det korrekte princip, så kræver det at man arbejder for sagen, og ikke stikker halen mellem benene. Kontinuitet er vigtigt i denne sammenhæng. Hvis man hele tiden ændrer på strukturer, får man aldrig noget udbytte af det man har arbejdet for.

Det er da indlysende for enhver at hvis man tilpasser undervisningen så børnene får fyldt udbytte af det fagligt, da vil de føle sig bedre tilpas, så vil undervisningen også blive bedre, og sjovere. Vil man som underviser helst have en klasse med sure, uforberedte, uoplagte børn, eller vil man have en klasse, der sprudler af liv, glæde og virkelyst? Som elev er det at bruge sin skolegang i en institution, der føles som et kedeligt opholdssted uden optimal læring, ikke spor motiverende, og bestemt heller ikke videre frem i livet. Hvis man virkelig gerne vil have glade, dygtige, velfungerende mennesker ud af en skole, så må det da også være fair at tilpasse skolen til dem den tilhører; børnene!

Tak fordi du læste med i denne serie om undervisningsdifferentiering.

Læs mere om læringstyper på miruco.dk.