Fandt nogle gamle noter til: Indirect export / indirekte eksport! De er fra min tid som markedsføringsøkonom og tager udgangspunkt i Murerfirma Esbjerg, men kan passe på alle mulige virksomheder. Håber de kan bruges til inspiration.
Indirect export
Virksomheden (Murerfirma Esbjerg) bliver i hjemlandet og har samarbejdspartnere i hjemlandet som står for eksporten til det nye marked.
Fordele
– Den billigste form for eksport
– Intet krav til eksporterfaring
– Intet sprogkrav
– Mindre risiko end ved direkte eksport
– Mindre tid og penge på en eksportafdeling
Ulemper
– Har ingen kontrol over salg og markedsføring
– Opnår ikke kendskab til markedet og kan derfor stå svagt, hvis samarbejdet ophører
– Man er bundet til kontrakter med eksportørerne
Der er 5 forskellige entry modes ved indirect export
De er som følger:
- Export buying agent (export commission house)
Agenten har et netværk i eksportlandet men er lokaliseret i ens hjemland og kan skaffe kontakter og gode aftaler ved at skanne markedet. SME bruger ofte denne metode da det er den letteste og mindst risikable.
- Broker
Denne funktion er en handelseksportør som er specialiseret i produkter og står for forhandlingerne mellem eksportør og importør. Fungerer lidt ligesom en ejendomsmægler som også for kommission ved handelsgennemførelse.
- Export management company/export house (EMC)
Indkøbskontorer i eksportlandet som er specialiseret efter geografisk område, produkter eller kundetype. De arbejder for køberen som derefter udvælger fabrikanten alt efter hvad de har brug for. De får kommission ved gennemførte handler. Det er mest store virksomheder som benytter sig af det.
- Trading company
De står for alt ved en eksport og tilbyder også lån, shipping, warehousing, finance, technology transfer.
Counter-trade – Bliver der handlet med både produkter og ved handler med tredjeverdenslande handler trading companies med råmaterialer som virksomheden selv kan bruge.
- Piggyback
Fungerer ved at små virksomheder (rider) kobler sig på en stor virksomhed (carrier) i udlandet som allerede har kendskab til eksport og har eksportkanaler – ”choose a back to ride on”.
Carrier
Fordele: Hvis den store virksomhed har overskydende plads i deres eksport plan og produktet er allerede udviklet og produceret så de skal ikke bruge ressourcer på R&D. Alt efter aftalen kan de vælge om produktet skal sælges under deres navn eller producentens. Hvis det går godt mellem dem kan det lægge op til et joint venture.
Ulemper: De har ikke kontrol over kvalitet og om der bliver produceret nok hvis det ikke er riders navn der står på produktet.
Rider
Fordele: De kan lære fra carriers ekspertise og mindsker deres transaktionsomkostninger.
Ulemper: De får ikke selv nok erfaring på markedet og giver kontrollen over produktet til carrier virksomheden.
Eksempel: Bornholms mejeri og Netto i udlandet
