Her følger eksamen i almen didaktik – undervisningsdifferentiering (del 4) samt præsentation af centrale begreber. Brug det følgende som inspiration og tag ved læring af, hvad der er særligt godt i dette. Bemærk især overblikket over forskellige relevante faktorer.
Tankpasserpædagogikken
TankpasserpædagogikkenDet har det været interessant og væsentligt at opdage (via b.la. amerikanske studier), at børn lærer forskelligt og under mange forskellige forudsætninger. Herunder de mange elementer i læringsstile omhandler:
- Fysiske: Lyd, lys, temperatur og design.
- Emotionelle: Motivation, vedholdenhed, ansvarlighed og struktur.
- Sociologiske: Alene, i par, i små grupper, i teams (CL struktur), autoritet og variation.
- Fysiologiske: Perceptuelle forcer (herunder: visuel, auditiv, kinæstetisk og taktil), mad og drikke, tidspunkt på dagen og behov for bevægelse.
- Psykologiske: Holistisk, analytisk, hjernedominans, impulsiv og refleksiv.
Hvis man på baggrund af dette forsøger at skitsere, hvilke fordomme der kan trives om elever ud fra en undervisning som ikke har fokus på eleverne, men kun på fagstoffet, som i et tankpasserpædagogisk perspektiv, kan man bruge følgende opstilling:
- Børn, som ikke forstår en kollektiv besked, er mindre begavede end andre
- Børn, som ikke kan sidde stille, er ikke parate til at lære noget
- Alle børn lærer bedst, når der er helt stille omkring dem
- Alle børn lærer bedst, når de sidder ret op og ned på en stol ved et bord
Læringsstile sætter fokus på at børn lærer bedst under forskellige omstændigheder. Det er derfor ikke optimalt, som med tankpasserpædagogikken, at tænke, at en model vil være det optimale for alle elever. Man bør som underviser have indgående kendskab til sine elever, samt være åben for en høj grad af undervisningsdifferentiering på baggrund af deres forskellige læringsmæssige styrker ogsvagheder.
Tankpasserpædagogikken er den pædagogiske og psykologiske forståelse af eleverne som tomme kar eller rene tavler ”tabula rasa”. Denne forståelse lægger sig i høj grad op af forståelsen af læring som indlæring. Undervisning under denne form foregår typisk ved videregivelse, fra lærer til elev af vedkommendes faglige viden, altså en envejskommunikation. Ideen er så at så mange elever som muligt optager denne viden, og gør den til deres egen, via arbejde med opgaver, på bagrund af lærerens henviste løsningsmodeller.
(Det skal pointeres at ordet tankpasserpædagogik ikke er en anvendt betegnelse inden for læringsteori. Det er snarere et ”skældsord” som bliver brugt om en bestemt undervisningsform, som baserer sig på envejskommunikation fra underviser til elev. Eleverne så at sige tankes op med viden, hvilket i sig selv er godt nok, hvis det altid virkede. Den tankpasserpædagogiske undervisningsmetode kan trods alt være en nyttig undervisningsform, hvis den vel at mærke bliver brugt sammen med andre undervisningsformer. Specielt med nogle mere aktive og undersøgende undervisningsformer der involverer eleverne (gerne med hyppig afveksling). Eventuelt hvis den som kan vælges til og fra for eleverne, alt efter deres læringsstilspræferencer.
Den bliver alt andet lige mere effektiv, og mere favnende, hvis underviseren viser høj grad af engagement! Med det sagt til forsvar rummer den tankpasserpædagogiske undervisningsvinkel dog mange problemer. Blandt andet at man kan se det som dumhed, uopdragenhed eller uoplagthed når eleverne ikke trives under undervisningsformen. Fokus på den enkelte elev som individ er ikke eksisterende, og det kan lede til mange misforståelser af den enkelte elevs opførsel og engagement. Fokusset vil være manglede på undervisningskonteksten, og er i stedet begrænset til fokus på fagstoffet. Man kan spørge sig selv hvorvidt tankpasserpædagogikken overhovedet er en pædagogik? Hvor er det pædagogiske element, da den ikke fokuserer på processen med at føre fagstoffet fra underviser til elev. Bliver disse elementer ikke bliver inkluderet i brugen af tankpasserpædagogikken, da kan dens læringsmæssige værdi, ud fra et menneskeligt og en kontekstfokuseret læringsforståelse være meget ringe. Det er alt afgørende at gøre sig klar over elevernes forskellige læringsstile. Det er et vigtigt redskab til at vurdere i hvor høj grad eleverne får udbytte af undervisningen. Læringstilenes anvendelse fokuserer både på den enkelte elev som mennesker og individer, fokuserer i lige så høj grad på de kontekster hvori undervisningen foregår. Der bliver i høj grad op til, at man som underviser skal foretage undervisningsdifferentiering, og at en bestemt undervisningsmodel bestemt ikke er lige god for alle.
Læs sidste afsnit 5 af undervisningsdifferentiering om Howard Gardner og Relationsmodellen.
Tak fordi du læser med her hos oprindelse.dk – en inspirerende blog.
