Læs mere om muligheder inden for undervisningsdifferentiering.
Undervisningsdifferentiering er som tidligere nævnt ikke en metode, men et princip. Det er vigtigt at slå fast en ekstra gang. Baggrunden for at underviseren har pligt til at difference undervisningen i Danmark, ligger i at man har den opfattelse af alle elever skal og bør opnå deres fulde potentiale, samt at differencering ligger til grund for god undervisning. Undervisningsdifferentieringen står i skarp kontrast til den traditionelle undervisning.
Den traditionelle undervisning forstået ved tavleundervisning, hvor læreren fører en énvejskommunikation med eleverne. Læreren vil typisk ståforan klassen og fortælle og forklare eleverne, der ellers ikke bliver inkluderet i læringsprocessen. I denne type undervisning (tavleundervisning) vil det nærmeste vi kommer på undervisningsdifferentiering være, det tidspunkt hvor læreren typisk vil gå rundt til hver enkelt elev for at hjælpe og instruere dem. Men det opfylder langt fra kravene i folkeskole loven fra 1993. Tavleundervisningen er naturligvis ikke helt ubrugelig, og kan og bør bruges som introduktion til nyt stof, eller til undervisning i basis-stof. Opdeling af elever i grupper vil herimod give langt større mulighed for undervisningsdifferentiering . Ved gruppeopdelingen kan der således både differentiere på både: emner, opgavernes art, metoder og materiale (Kristensen). Ved gruppearbejde vil lærerens helt store opgave være at fokusere på målene med opgaven, samt at klargøre disse for eleverne, og at opretholde en vis struktur.
Hver gruppe kan dog have forskellige mål og fokus områder, som vil være det mest gavnlige for netop den gruppe af elever. Samtidig vil differencering af emner/fokusområder have en motiverende effekt på eleverne, da de netop kan beskæftige sig med som ville være mest interessant og væsentligt for dem. Læreren skal efterfølgende vurdere hvorvidt målene er nået, eller til hvilket grad de er nået, og være opmærksom på at formidle dette til eleverne(på en diplomatisk, og professionel facon). Hvis man taler om differencering for den enkelte elev, da er det oplagt at difference på den enkelte elevs mål. Lærerens opgave vil være at udvælge materiale til eleven, med udgangspunkt i elevens forudsætninger. Det vil ligeledes være lærerens opgave at finde opgaver samt at finde frem til den rigtige fremgangsmåde til den givne elev. Så elementerne spiller sammen og passer til den elevs faglige kunnen, temperament, arbejdsindsats og arbejdsfacon.
Læringsstile
I tanken om undervisningsdifferentieringen ligger filosofien at alle børn er forskellige, og derfor skal tages højde for i undervisnings-sammenhæng. Hvis alle elever modtager en standardiseret undervisning, der kun henvender sig til medianen, vil en masse potentiale gå tabt. For at opnå det maksimale udbytte må man derfor fokusere på det enkelte barn, og på hvilken måde det lærer, og lærer bedst. Skolesystemet har derfor gennem en årrække har fokus på forskellige læringstile. Herunder har især Dunn og Dunn (Rita og Kenn) vundet indpas.
Læs også mere om læringstyper af Illeris.
Deres teorier har et grundlæggendesyn på børn som mennesker, der lærer på hver deres individuelle måde. Der er herunder en samling en samling af forcer og præferencer tilknytte det enkelte barn, som er essentielle når barnet skal opnå ny viden.Her er især fokus på i hvilket miljø barnet lærer bedst, således at læringmiljøet (fx klasselokalet) er indrettet til barnet fordel. Hertil har forskerparret udviklet en model bestående af 21 elementer der af afgørende faktorer for barnets læring (Dunn og Dunn-modellen – mindst 21 foretrukne måder at lære på). Samt Introduktion til læringstile, side) (se bilag 1).
Modellen bruges til at klargøre og visualisere de afgørende elementer for barnet læring for barnet, og derefter bruge det konstruktivt. Det handler om at identificere den enkelte elevs læringstil, og tilrettelægge undervisningen efter dette. På den måde sikrer man at alle elever i en klasse har de optimale muligheder for at lære mest, og lære bedst, og lære rigtigt. ”Elever kan lære næsten hvad som helst, hvis blot der anvendes tilgange, der svarer til deres stærke områder, hvad angår læringsstile. Deres styrke er det, de foretrækker. Det giver de bedste resultater med hensyn til standpunkt, motivation og atmosfære i klassen.” (Artikelserie om læringstile s 46, Rita Dunn).
Husk at læse del 4 af vores serie af eksamen om undervisningsdifferentiering, almen didaktik.
