Her på oprindelse, ønsker vi at udgive inspirerende artikler. Denne VR teori er lavet i forbindelse med uddannelsen til kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling hos Aalborg Universitet i København. Forhåbentlig kan dette indlæg være med til at inspirere.

I dette afsnit ses der nærmere på VR teori i forhold til projektet. I relation til VR teori, er der mange aspekter og elementer, som VR teknologien kan påvirke teoretisk. Når der i dette projekt beskrives VR teknologi, tages der udgangspunkt i Samsungs forskellige produkter, der tidligere er blevet beskrevet. Derudover tages der udgangspunkt i nogle teoretikere, der er anerkendte inden for feltet.

Presence

I forhold til begrebet presence, har der været flere forskellig brug af begrebet. Derfor er det vigtigt at fastslå en definition af begrebet, således det ikke misforstås. Telepresence er ifølge
Steuer; at den enkelte føler sig til stede i et medieret miljø, fremfor det nuværende fysiske miljø (Steuer, 1992). Så ud fra Steuer er presence blot den naturlige tilstedeværelse, hvor telepresence omhandler det medieskabte miljø, altså eksempelvis et Samsung Gear VR-miljø. En anden definition lyder; den subjektive oplevelse, hvor den enkelte føler sig til stede et sted
eller et miljø, selvom den enkelte er fysisk situeret i et andet miljø (Witmer & Singer, 1998). Baseret på disse to definitioner, omhandler presence altså den psykologiske følelse af, at være tilstede i et andet miljø. Eksempelvis nede på havnen, selvom man sidder derhjemme med VR-briller på. Presence benyttes derfor som begreb af specialiseringsprojektgruppen til at analysere og vurdere, hvorvidt en VR-oplevelse, giver en følelse af at være til stede i et andet miljø, end det man fysisk er placeret i.

Immersion

I dette afsnit blotlægges immersion. Presence omhandler den psykologiske tilstand i forhold til, hvorvidt den virtuelle virkelighed, føles virkelig. Immersion omhandler nærmere teknolo gien, og teknologiens egenskaber i forhold til, hvorvidt den virtuelle verden fremstår realistisk. Der eksisterer flere definitioner af immersion i relation til VR, og derfor er det vigtigt at se nærmere på disse. Dermed skabes der klare linjer for, hvordan begrebet anvendes i dette specialiseringsprojekt. Ud fra en nærmere analyse af de forskellige teoretikeres definitioner, er det tydeligt, at de opfatter begrebet forskelligt. De forskellige VR-teoretikere, har således meget differentierede meninger i relation til, hvad dette begreb indebærer. De anerkende teoretikere Witmer og Singer, skriver I 1998 deres definition på, hvad de vurderer begrebet Immersion til at være: ”A psychological state characterized by perceiving oneself to be enveloped by, included in, and interacting with an environment that provides a continuous stream of stimuli and experiences.” (Mark Grimshaw, 2014, s. 224). I ovenstående definition, kommer immersion til at forstås meget som presence. Derfor anvender projektgruppen ikke denne definition. Projekgruppen går derimod efter følgende de
finition af Slater og Wilbur fra 1997: ”immersion is a description of a technology… That describes the extent to which the computer displays are capable of delivering an inclusive, extensive, surrounding and vivid illusion of reality to the sense of human participant.” (Mark Grimshaw, 2014, 224) Den ovenstående definition giver projektgruppen mulighed for at vurdere det tekniske udstyr i forhold til at give en realistisk oplevelse. Dermed giver presence mulighed for at vurdere den psykologiske oplevelse, og immersion giver således mulighed for at vurdere de teknologiske aspekter af VR.

Perception

Perception benyttes i dette projekt som et samlet begreb, der kan forklare, hvilken opfattelse den enkelte person har. Det vil altså sige i forhold til, hvorvidt VR er med til at ændre på en persons opfattelse af virkeligheden. Dette i forhold til, hvorledes VR er med til at ændre forståelsen af virkeligheden i relation til begreberne immersion og presence.

Forhåbentlig har denne artikel givet inspiration i forhold til de ovenstående VR teorier.

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Mere information

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Disse er fra Google Analytics, og lagrer blot information om, hvem (dig) der besøger hjemmesiden.

Luk