Dette indlæg omhandler oprindelse af virksomheden Makropol. Indlægget er skrevet af 5 studerende fra IT, læring og organisatorisk omstilling hos Aalborg Universitet.

Virksomheden Makropol er en dansk virksomhed, som forsøger at specialisere sig i produktion af Virtual Reality (VR) videoindhold. Makropol har med udgangspunkt i et bachelor projekt fra Mediehøjskolen fået til opgave, at udvikle et undervisningsforløb om FNs verdens mål for bæredygtig udvikling (“Verdensmålene – for bæredygtig udvikling |”, 2016).

Hvad kan Virtual Reality anvendes til?

Makropol er specialister i indholdproduktion, men søger hjælp inden for læringsteorier og læringsformer. Dette har dannet baggrunden for dette produkt da Danida, som er den organisation der sponsorer arbejdet, efterspørger en udarbejdelse af en produktiv læringstilgang. Produktkonceptets situation er således: Makropol har udviklet en Virtual Reality sekvens, som har fokus på 4 af de 17 opstillede FN-mål.

Meningen er, at undervisere i historie, geografi og samfundsfag kan benytte Virtual Reality i forbindelse med undervisning af eleverne. Lærerne får en kuffert med et sæt Samsung Gear VR-briller (Samsung, 2016) VR-video, høretelefoner, en kort lærevejledning og et klassesæt.

Klassesættet indeholder en række opgaver, som er målrettet det fag, der undervises i. Når eleven får brillen på, ser man en ung pige fra Sri Lanka, som viser rundt i sit hjem, og forklarer om sin hverdag, og nogle af de udfordringer hun møder. Undervisningen vil foregå på den måde, at hele klassen introduceres for en film om Sri Lanka, og så skal de snakke om, hvordan de tror det er at være teenager i Sri Lanka.

Derefter diskuterer eleverne de materielle og kulturelle forskelle mellem Sri Lanka og Danmark, og efterfølgende hvad der ligner deres eget liv til forveksling. Derefter benyttes VR-brillerne til at præsenteres for en pige, der gennemgår 4 forskellige verdensmål: 1) Bæredygtig energi 2) Bæredygtige byer og lokalsamfund 3) Stop sult 4) Livet på land. Pigen fortæller, hvordan disse 4 verdensmål har en betydning i hendes liv og tilværelse. Efter filmen så får eleverne en konvolut med opgaver og oplæg til diskussioner som relatere til besøget i Sri Lanka gennem Virtual Reality.

Forløbet skal lægge op til, at eleverne skal opnå viden og kompetencer inden for samfundsfag, geografi, historie og biologi med et tværfagligt perspektiv, omkring de mål som FN har opstillet om bæredygtig udvikling. Læringsforløbet, skal struktureres omkring VR-brillen med afsæt i en række relevante IT-didaktiske teoretikere, således forløbet bliver så læringsrigt og motiverende som muligt.

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Mere information

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Disse er fra Google Analytics, og lagrer blot information om, hvem (dig) der besøger hjemmesiden.

Luk