Brænd alle mine breve af Alex Schulman er en stærk og dybt personlig roman, der kombinerer temaer som kærlighed, hævn, og vrede, med et intenst fokus på familiens indflydelse på individets liv. Historien begynder med Schulman, der konfronterer sin egen vrede og dens indflydelse på hans forhold til sin familie. Efter at have været igennem adskillige konflikter, især med sin hustru og børn, indser han, at hans underliggende mørke, måske ubevidst, stammer fra hans fortid og familie. Gennem terapi bliver han opfordret til at tegne et familietræ og opdage, hvor de sunde og problematiske relationer ligger. Han opdager, at de mest ødelæggende forhold findes i hans mors side af familien, især hvad angår hans morfar, Sven Stolpe – en kontroversiel og voldsomt jaloux litterat, der har efterladt dybe spor i familien. Romanen tager sin begyndelse i en samling gamle breve og dagbogsuddrag, som Schulman modtager fra forfatterkollegaen David Lagercrantz. Brevene afslører en skæbnesvanger kærlighedshistorie mellem hans mormor, Karin Stolpe, og forfatteren Oluf Lagercrantz. Sven Stolpe spiller en tragisk og voldsom rolle som den kontrollerende, jaloux ægtemand, der ødelægger både kærligheden og menneskene omkring sig. Schulman udforsker, hvordan denne vrede og kontrol kan nedarves gennem generationer, og han prøver at forstå, hvordan hans egen vrede og opførsel kan være forbundet med hans morfars liv og handlinger. Som han skriver bogen, reflekterer han over spørgsmålet, om vrede er en slags "ur-ondskab", der går i arv, eller om det blot er en konstruktion, han har brugt til at forstå sin egen adfærd. Romanen fungerer som en spændingsroman, opbygget som et krimiplot, hvor Schulman forsøger at samle brikkerne i et familiedrama, der spænder over flere generationer. Bogen udfordrer læseren til at reflektere over forholdet mellem sandhed, personlig opfattelse og familiens historie, samtidig med at den udforsker, hvordan den mørkeste vrede kan sætte dybe spor, både i litteraturen og i familielivet. I interviewet om bogen fortæller Schulman, at han skrev Brænd alle mine breve ikke kun for at give sin mormor en stemme, men også fordi han følte, at han havde en enestående chance for at fortælle denne dramatiske og lidenskabelige historie, som han ikke kunne lade gå tabt. Han reflekterer over, hvordan hans morfar, Sven Stolpe, på sin egen måde "mordede" sin hustru Karin langsomt gennem årtier med sin voldsomme jalousi og kontrol. Vreden, der præger Schulmans egen opførsel, får ham til at se dybere på fortiden og forsøge at forstå, om han kan stoppe den destruktive cyklus. Schulman er åben omkring, at der ikke findes en objektiv sandhed i hans fortælling, da han selv har været nødt til at bearbejde materialet og ændre på enkelte detaljer for at skabe en sammenhængende og stærk fortælling. Han understreger dog, at han har stræbt efter at forblive så tæt på de faktiske begivenheder som muligt, og hans indsigt i familiedynamikken giver både læseren og ham selv en forståelse af de dybe spor, fortiden har sat.