Endnu et gæsteindlæg fra Michael Cortzen, der læser kandidat i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet i København. Denne gang omkring Aktørnetværksteori (ANT).
I forbindelse med Aktørnetværksteori også kaldet ANT, er to af de mest fremtrædende teoretikere Michel Callon og Bruno Latour. ANT beskæftiger hovedsageligt med heterogene aktørnetværk, hvori der indgår relationer mellem mennesker, teknologier (artefakter) og dyr (Latour, 1992, side, 151).
En aktør identificeres ved en handling, og ud fra teorien kan eksempelvis en dolk eller en bold (et artefakt) også være en aktør, da dolken kan skære og bolden kan rulle. I teorien vendes der om på den gængse forestilling af det individualistiske menneske som et fritænkende og uafhængigt subjekt, da det enkelte menneske, skal opfattes ud fra de fællesskaber som mennesket indgår i.
Et andet vigtigt begreb inden for ANT, er netværk. Netværk skal opfattes som værende heterogent, og indeholder derfor ikke kun mennesker. Et netværk indbefatter også artefakter, og ud fra Latour, er det særdeles betydeligt at disse artefakter bliver repræsenteret. Netværksbegrebet karakteriserer, hvad der holder sammen på hverdagen, da det ikke er samfundet, der gør dette. Hvorimod det er det enkelte menneske, der får samfundet til at køre og fungere gennem netværk og fællesskaber.
Inden for ANT er begrebet ”translation” eller oversættelse også særdeles betydningsfuldt, da optimal formidling til andre er væsentligt i forbindelse med, at disse andre, kan akkvirere optimal fornemmelse af et givent problem. Ud fra et meget kendt eksempel af Callon med kammuslinger og fiskere (Callon, 1986), bemærkes betydningen af at inddrage de væsentlige aktører, således problem samt løsning kan oversættes til disse. Det fremmer forståelsen når nye innovative tiltag, skal implementeres i eksempelvis en køreskole (Latour, 1992. s. 151-179).
Fremgangsmåden i Aktørnetværksteori (ANT)
I forhold til at anvende ANT som led i strategisk planlægning, er det vigtigt at forstå ovenstående begreber. Gennem anvendelse af ANT-tankegangen som strategisk planlægningsværktøj, er det muligt at sikre de optimale omstændigheder for et givent projekt. Callon har sammen med sin udgivelse omkring kammuslingerne, udgivet en fremgangsmåde, som kan bruges strategisk. Denne fremgangsmåde blotlægges kort herunder i en punktopstilling:
- ”Problematization”: Først foretages omfattende analyse af, hvilke aktører, som er de mest væsentlige i forhold til projektet.
- ”Interessement”: Når aktørerne er defineres, skal der udvælges og anvendes en ”translator-spokesman”, som foretager ”translation” af ”device of interessement” (DOI) over for aktørerne. Et DOI kan eksempelvis være VR-teknologien. Formålet er at samle aktørerne omkring det nævnte DOI.
- ”Enrolment”: Herefter opnås ”Enrolment”, som er en mellemfase mellem førnævnte faser og den afsluttende fase. De nuværende aktører vurderes enkeltvis, således korrekt repræsentation af masserne er repræsenteret.
- ”Mobilisering”: Mobiliseringsfasen opnås afslutningsvis, hvor masserne er repræsenteret i det bekendtgjorte aktørnetværk. Projektet bør dermed have stor mulighed for succes, da de relevante interessenter med videre, er blevet gennemarbejdet grundigt. Dermed undgås forhastede konklusioner (Callon, 1986, side 16-17).
Eksempel på brug af ANT i forhold til VR-køreskoleundervisning
Eftersom aktørnetværksbegrebet er på plads, er det i dette afsnit muligt at foretage en analyse med udgangspunkt i aktørnetværksteori, også kaldet en ANT-analyse. Formålet med denne analyse, er at finde
frem til de vigtigste aktører for projektet, og danne et netværk mellem disse. Det giver et bedre udgangspunkt for at foretage det efterfølgende analysearbejde med henblik på at øge trafiksikkerheden gennem VR i køreskoleundervisningen.
I forbindelse med at benytte ANT som led i den strategiske planlægning, anvendes Michel Callons fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde giver overblik over, hvilke elementer, som er vigtige i forbindelse med den strategiske planlægning. I Michel Callons fremgangsmåde, startes med ”problematization”.
”Problematization”
I forbindelse med at omstrukturere kørelæringsundervisningen, er det vigtigt at se nærmere på, hvilke aktører, der har forbindelse til køreskoleundervisning. Eftersom formålet med projektet er at skabe en øget trafiksikkerhed gennem VR i køreskoleundervisningen, skal der også ses nærmere på, hvilke aktører, der har en interesse i trafiksikkerhed. Grundet valget af VR, kan der også eksistere aktører, som har en særlig interesse for projektet med henblik på valget af dette teknologiske artefakt.
I forhold til ophav af kørekort, er der faktuelt set primært to former for aktører. Disse former for aktører, er eleverne og kørelærerne. Begge aktører vurderes til at være vigtige, da VR-teknologien er med til at bringe både undervisningen og læringen op på en højere niveau.
Når der ses på trafiksikkerhed, er der en sandsynlighed for, at tidligere nævnte aktører, er interesseret i projektet. Dette blandt andet fordi, at projektet er med til at sikre deres og andres sikkerhed i trafikken. Ydermere er der relativt stor sandsynlighed for, at Rådet For Sikker Trafik også har en interesse i projektet, da det er deres organisation, som sidder med forebyggelse af trafikulykker i Danmark gennem viden, kampagner og undervisning med videre (Rådet for Sikker Trafik, 2016).
Den primære teknologiske aktør i forbindelse med dette er Virtual Reality, da denne bruges til at give køreskoleeleverne en anden oplevelse i undervisningen, som er mere virkelighedsnær. Ved at skabe en mere virkelighedsnær oplevelse gennem Virtual Reality, opnås endvidere en større motivation og dermed læring hos eleverne.
Projektgruppen er ligeledes en aktør i forbindelse med projektet, da det er denne, som starter processen og kommer til at fungere som bindeled mellem de andre aktører i begyndelsen. Uden projektgruppen, vil der slet ikke komme til at eksistere et aktørnetværk i forbindelse med denne problemstilling i skrivende stund.
Ud fra ovenstående ”Problematization”, er nogle af de mest relevante aktører defineret for projektet, hvoraf disse er følgende: Køreskoleeleverne, kørelærere, Rådet For Sikker Trafik, VR-teknologien og projektgruppen.
Interessement
Dermed går vi videre til Callons næste trin, som er interessement. Her taler Callon om følgende: En ”translator-spokesman” og et ”device of interessement”. I forbindelse med dette projekt, er det projektgruppen, som er ”translator-spokesmen”, og ”device of interessement” er VR-teknologien, da det er den som interessenterne samles omkring.
Som ”translator-spokesmen”, vurderes det vigtigt, at projektgruppen stiller så meget til rådighed for de andre aktører som muligt. Det skyldes blandt andet, at de andre aktører sandsynligvis har lav eller ingen viden omkring eksempelvis VR-teknologien eller antallet af trafikdræbte om året.
Det kan eksempelvis gøres ved at holde et oplæg for de andre aktører, hvor en prototype af VR-teoriundervisning medbringes.
For opnåelse af Callons trede trin ”Enrolment”, hvor aktørerne engagerer sig i projektet, skal aktørerne tage godt imod ”translation” af idéen fra projektgruppen. Forhandlingskraft og formidlingsevner er derfor meget vigtige, da disse variabler er afgørende for, hvordan ”translation” af idéen til aktørerne modtages. Kommunikation af projektets formål er derfor afgørende, da det antages, at aktørerne har en interesse i sikker trafik. Integration af spørgsmål omkring sikker trafik i den primære dataindsamling, vurderes derfor relevant til at sikre alliance mellem aktørerne.
Enrolment” / Indrullering
Når interessement er opnået, er det vigtigt at transformere denne til faktisk deltagelse i projektet. Dette kan opnås gennem flere forskellige former for værktøjer eller teknologier.
Et værktøj, som er lettilgængeligt for mange med internetadgang, er sociale medier. Gennem sociale mediers lettilgængelighed, bør det være let at overtale de forskellige aktører til at medvirke.
Med sociale medier, eller andre former for kommunikationsplatforme, er det muligt at kommunikere med hinanden og med andre. Løbende sparring mellem ovennævnte aktører i en Facebookgruppe som eksempel, kan vise sig at være meget givende for projektets fremdrift. Det kan blandt andet spare tid i forbindelse med interviews, koordinering af yderligere møder, samt udvikling af produkt.
Mobilisering
Da denne ANT-analyse foregår på et strategisk niveau, kan mobiliseringsfasen kun fungere på et antagende plan.
Antagelsesvis, hvis de mest væsentlige aktører er interesserede eller indrullerede i projektidéen, giver det dermed mening at finde ud af, hvorvidt masserne vil følge deres repræsentanter. Dette er særdeles vigtigt, da det sikrer koblingen mellem de udvalgte talsmænd og de entiteter, talsmændene taler på vegne af.
For at kunne opnå mobilisering, er det derfor vigtigt at foretage diverse tests for at sikre repræsentation af masserne, da det vil give størst mulighed for projektets succes. Eftersom de vigtigste aktører er ”human actors”, er det muligt at kategorisere disse ind i et spørgeskema, som derved kan fremstå mere repræsentativt end blot enkelte interviews.
Hvis ovenstående strategi lykkes, kommer projektgruppen som initiativtagere til at fremstå som vidende og magtfulde aktører. Dog er det vigtigt at nævne i den forbindelse, at der dog ikke er nogen garanti for opnåelse og opretholdelse af denne viden. Det skyldes, at de andre medvirkende aktører, kan “undslippe” deres tiltænkte rolle uden varsel, og konstellationen af aktører og talspersoner kan blive udfordret. Projektgruppen er således kun “empowered” af de andre medvirkende aktører, og det er derfor vigtigt at fastholde deres interesse i projektet.
