Videnskabsteori
2017 jun 08 By Admin 0 comment

Dette indlæg om videnskabsteori er lavet i forbindelse med kandidatuddannelsen IT, læring og organisatorisk omstilling. Her ses der nærmere på flere videnskabsteoretiske fremgangsmåder, der kan anvendes i relation til at besvare en problemformulering. Afsnittet tager primært udgangspunkt i bogen Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier, der er skrevet af Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer. Lad det være en inspiration til at skrive omkring videnskabsteori.

I forhold til at arbejde med kvalitative undersøgelser i relation til IT med en praksisnær tilgang, kan det være fordelagtigt at undersøge pragmatisme vs interpretivisme af Göran GoldkuhlPragmatisme er en praksisnær videnskabsteori.

Postfænomenologi er en videnskabsfilosofi af Peter-Paul Verbeek, og har teknologi som en faktor inddraget i tænkemåden.

Videnskabsteori med udgangspunkt i bogen af Justesen og Meyer

  • Fænomenologi
  • Realisme
  • Konstruktivisme

Bogen giver et godt overblik over kvalitative metoder, samt relevante videnskabsfilosofier i relation til kvalitative metoder. Dette er med til at sikre undersøgelsens validitet i forhold til en videnskabsteoretisk ramme (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010). Ud fra bogen af Justesen og Meyer, haves en række videnskabsfilosofier, der er hensigtsmæssige til kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier. Dog findes der også andre videnskabelige metoder og filosofier, der kan benyttes, men bogen beskriver hensigtsmæssigt tre videnskabsteorier.

I det følgende, er hver videnskabsteori opdelt i hver deres afsnit.

Fænomenologi: ”Det, der umiddelbart kommer til syne” videnskabsteori-herodot-filosofi

Alle kendsgerninger er som hovedregel til at begynde med blot kendsgerninger. Dette da kendsgerningerne bevidst eller ubevidst er blevet udvalgt af bevidstheden, og dermed er fortolkede kendsgerninger (Schutz, 2005: 24).

Livsverdenen er relativt konkret i forhold til at være forankret i tid og rum, hvor fænomener eksisterer. Denne livsverden har en særlig betydning for den, som oplever fænomenerne. Det betyder dog ikke, at vi nødvendigvis har hver vores egen private meningsoplevelse. Livsverdenen er ud fra fænomenologien en fælles verden, hvor vi eksisterer rent kulturelt, socialt, og historisk.

Subjektet har i den fænomenologiske livsverden en afgørende rolle, og danner således analysegenstanden. Fænomenologi handler dermed om at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og således beskrive verden, baseret på interviewpersonerne. Dette fordi den betydelige virkelighed i fænomenologien, er at sandsynliggøre den virkelighed som mennesker subjektivt opfatter (Kvale 1997: 44) (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010, side 21-23).

Fænomenologien gør meget op med det positivistiske objektive verdenssyn. Derfor interesserer fænomenologien sig mere for at komme nærmere på fænomener, som er konkrete og unikke. Det er dermed en dybdegående og rig beskrivelse af et specifikt case eller fænomen, som anses som værende interessant i fænomenologien.

Det kan være problematisk at benytte generalisering i form af statistik eller analytisk generalisering i kvalitative studier. Dermed er resultater således vejledende gennem en velovervejet vurdering af resultaterne.

I fænomenologien anvendes der ydermere såkaldt kommunikativ validering, hvilket benyttes til at evaluere undersøgelsen. Kommunikativ validering går således ud på, at de tidligere respondenter præsenteres for delelementer af den udarbejdede analyse. Dette for at validere eller bekræfte om analytikeren, har forstået respondenterne korrekt i undersøgelsen (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010).

Realisme

Realisme udspringer af den positivistiske videnskabsteoretiske tradition, og derfor er kvalitetskriterierne følgende: Reliabilitet og validitet.

Generalisering af resultater er i realismen fremhævet betydeligt. I relation til kvalitativ metode, betyder det derved at interviews og observationer også kan være måleinstrumenter, der kan generaliseres. Dette i form af en undersøgelse af en delpopulation (casestudie). Dette med formålet om at kunne sige noget om en større population. Generalisering relaterer sig endvidere meget til begrebet repræsentativitet (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010, side 44-46).

I realismen er der én virkelighed, hvilket betyder, at måden viden erkendes på, er objektivitet så vidt muligt. Det kræver således at den viden, der kommes frem til i undersøgelsen kan generaliseres. Målet med denne undersøgelse er dog ikke at opnå et resultat, der objektivt kan generaliseres.

Konstruktivisme

I konstruktivismen, arbejdes der med virkeligheden som værende flertydig og ustabil. Dermed har subjektiviteten en betydelig rolle i relation til at tilvejebringe viden. Undersøgelsesprocessen er dermed præget af subjektive vilkår, som ikke kan ignoreres, og derfor skal analyseres nærmere (Justesen, L., & Mik-Meyer, 2010).

Med konstruktivismen som fundament har konteksten en stor vægt i relation til den viden, der skabes. Det vil sige, at køn, alder, uddannelsesmæssige baggrund mv., har en højere vægtning end i eksempelvis fænomenologien.

Konstruktivisme vil således en mulighed for de typer af undersøgelser, hvor interviews anvendes, da konstruktivisme tillader interviews som primær data.

Denne artikel er leveret af Michael Cortzen, der læser kandidatuddannelsen i IT, læring og organisatorisk omstilling på Aalborg Universitet i København. Michael Cortzen driver tilmed Cortzen Digital, der leverer ydelser inden for hjemmesider og markedsføring til professionelle. Forhåbentlig har indlægget fungeret som en inspiration til at lære omkring videnskabsteori.