I denne artikel, der er lavet til din inspiration, beretter vi en erfaring med Poseidon Jetstream, samt firmaet Poseidons oprindelse. Firmaet er oprettet af Ingvar Elfström, som dengang ønskede at løse en lang række dykkerrelaterede problemer. Missionen må sige at være lykkedes i mange henseender, og de er nu et stort firma med meget ekspertise inden for dykkerfeltet. Oprindelsen af firmaet skete i 1958 af Ingvar Elfström. Firmaet laver nu udover forskelligt dykkerudstyr også svømmeudstyr, og herunder svømmefødder, sko, handsker og badesko. Du kan købe meget af deres udstyr hos edyk.dk, hvor du også kan købe Seac badesko til børn og voksne.

Poseidon Regulator Triton

Nu til selve artiklen omkring Poseidon Jetstream. Når jeg skal ud og købe nyt udstyr undersøger jeg market grundigt, læser alle kataloger og tests jeg kan finde, snakker med fagfolk. Når jeg så endelig køber udstyret vil jeg være sikker på, at det er det bedste jeg har fået. Da jeg for 4 måneder siden skulle ud, og have en ny regulator, gik jeg grundigt til værks! Jeg fandt ud af at jeg krævede følgende af min regulator: Høj ydeevne (MASSER AF LUFT), lav indåndingsmodstand, balanceret 1. trin, membran 1. trin, mulighed for justering af indåndingsmodstand, samt den skal være koldtvandsgodkendt. Med disse ting i baghovedet gik jeg i gang. René fra DYKKERCENTRET mente at jeg skulle prøve en af de underlige regulatorer fra Poseidon, jeg var mere til en Scubapro regulator. Da René fortalte at Jetstreamen fra Poseidon gav 1800 l/min luft spidsede jeg ører, det er meget luft! Desuden var den den eneste regulator der havde gennemført U.S NAVY testen for koldtvandsregulatorer. Poseidon er blandt dykkere mest kendt for deres “mærkelige” regulatorer. De alle er meget højtydende. Derfindes to forskellige modeller: Cycklon 5000 og Jetstreamen. Jeg valgte en Jetstream regulator og i denne artikel vil i kunne læse om mine erfaringer med den.

Tekniske Fakta

Jetstreamen giver 1800 l/min luft det gør den takket være det specielle design. Regulatoren har samtidig en ekstrem lav indåndingsmodstand. Den lave indåndingsmodstand skyldes at 2 trinnet er et servoassisteret 2 trin. Det virker ved at der sidder en lille arm som rører membranen i 2 trinnet. Denne arm er meget mere følsom end den normale fjeder der er i et almindeligt 2.trin. Når armen bliver påvirket løber luften gennem servokammeret, der udløser en kædereaktion, der gør at der bliver “skudt” en masse luft ud i regulatoren. (se tegning 2.7) 2.trinnet er udstyret med en justererknap med PLUS og MINUS. Knappen er en nødvendighed da regulatoren ellers vil freeflowe hvis knappen ikke er på minus og regulatoren er i vandoverfladen, da den er ekstremt følsom. Når man så er under overfladen, og man slår knappen over på plus, får man al den luft man kan drømme om.

1.trinnet er et balanceret membran 1.trin, det gør at man får masser af luft uanset flasketrykket. Membranen sørger for at hvis man dykker i beskidt vand, at urenheder bliver holdt ude af de vitale dele.

Personlige erfaring

Jeg har haft min Jetstream i snart 10 måneder og er meget tilfreds. Den har alt det jeg ønskede mig, lav indåndingsmodstand, og masser af luft. Jetstreamen leveres med 300 bar DIN kobling, så man har fritvalg mellem bøjlekobling og DIN kobling. Skal man til Sverige er Jetstreamen klar til 300 bar. Står man på hovedet med en alm. regulator, får man en smule vand ind i regulatoren, det gør man ikke med Jetstreamen da udåndingsmenbranen ikke sidder som på en alm. regulator. Alle luftboblerne kommer ud på venstre side af hovedet, så der er ingen bobler i synsfeltet. Har man en SeaPro Audio computer der “snakker” behøver man ikke holde vejret for at høre hvad der bliver sagt, da der ingen bobler er der slår op på ens højre øre. Min regulator er ikke frostsikret, men alligevel har jeg ikke haft antydning af problemer med kulden(se Gode Råd Til Vinterdykning). Alt i alt den perfekte regulator til vores kolde vand her i Skandinavien.

Tak fordi du læser med på oprindelse.dk

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Mere information

Ved at benytte oprindelse.dk, accepterer du lagring af cookies. Disse er fra Google Analytics, og lagrer blot information om, hvem (dig) der besøger hjemmesiden.

Luk